Samlede 156.000 kr. ind
Vejret var med Kræftens Bekæmpelses indsamling i søndags. Det samme var befolkningens velvilje. Som det ser ud lige nu, ender Kræftens Bekæmpelses landsindsamling på 27,5 millioner kroner - mod 26,5 millioner kroner i 2006. Lokalt her i Hvidovre blev det også en flot indsamling. - På trods af, at vi ikke havde så mange indsamlere som sidste år, blev resultatet for Hvidovre på kr. 156.000 dvs. næsten 10.000 kr. mere end sidste år, fortæller Lise-Lotte Dørge fra Lokalforeningen i Hvidovre Hvis du har være indsamler i år, og gerne vil vide, hvor meget du har indsamlet, kan du ringe til Kristina på tlf. 32 95 47 41 eller til Lise-Lotte Dørge i Avedøre på tlf. 36 78 14 21 og få dit eget resultat. - Mange tak til vores indsamlere og alle de mange, som gav et bidrag til Kræftens Bekæmpelse, slutter Lise-Lotte Dørge. Næste års landsindsamling er den 6. april 2008.