Kommunalbestyrelsen igen på cykeltur!
l Da Ejendoms- og Arealudvalget i sidste uge holdt møde, skulle man blandt mange andre sager tage stilling til et forslag fra Teknisk Forvaltning. Forvaltningen foreslog, at Teknisk Forvaltning i samarbejde med Ejendoms- og Arealudvalget også i år arrangerer en besigtigelsestur på cykel til aktuelle projekter i kommunen. Forslaget faldt i god jord. Der cykles den 31. maj kl. 15.30 og hele kommunalbestyrelsen inviteres til at deltage i arrangementet. oas