Billetsalget starter i næste uge
Der bliver som regel udsolgt hurtigt til de to nytårsfester for pensionister og efterlønnere i Medborgerhuset, - arrangeret af Det Frivillige Ældrearbejde, Ældrerådet og Hvidovre Komune. Så det gælder om at være på pletten, når billetsalget starter på mandag den 15. januar og tirsdag den 16. januar fra kl. 10.00 til 13.00 via billetlugen til Medborgersalen. Billetprisen er 60,- kr. incl. kaffe/brød og underholdning med "Bjørn & Okay" og "Dræsinebanden". Arrangementet finder sted over to dage - med samme program - henholdsvis torsdag den 1. og onsdag den 7. februar, begge dage fra kl. 14.00 til 17.00 i Medborgersalen.