Fjernmåling
Omkring tre millioner elmålere sørger for at holde styr på forbruget af elektricitet i Danmark. Det har hidtil været overladt til kunderne selv at aflæse målerne, men udskiftningen af målere til fjernaflæste målere er i gang. I Syd- og Sønderjylland regner Syd Energi med at have installeret fjernaflæste målere hos samtlige af sine 250.000 kunder i starten af 2008.