Maler smukke og rå motiver
I Multicafeen på Høvedstensvej udstiller Hvidovreborgeren og billedkunstneren Annelisa Johansen sine farverige malerier. Færøske Annelisa Johansen er autodidakt billedkunstner, men har dygtiggjort sig på mange forskellige kurser. Hun maler hovedsageligt med akrylmaling og bruger mange forskellige værktøjer til at udforme sine billeder med. Inspirationen til de flotte værker henter hun oftest i den smukke og rå færøske natur. Man kan nyde Annelisa Johansens billeder indtil den 1. marts.