Indbruds-tyv bag tremmer
En 20-årig mand fra København skal opholde sig bag tremmer frem til 31. august. Det besluttede dommeren ved retten i Hillerød, da den 20-årige blev fremstillet i Grundlovsforhør fredag. Manden blev anholdt på fersk gerning, kort tid efter at han og en 22-årig mand fra Brønshøj var brudt ind i en villa på Roskildevej. En borger havde bemærket to mistænkelige mænd, som sad i en bil uden nummerplade på Roskildevej. Og da politiet nåede frem, fandt de den 22-årige i gang med et indbrud i villaens kælder, mens den 20-årige var nået at flygte fra stedet. Han blev anholdt 16 minutter senere. Den 22-årige var ikke kendt af politiet i forvejen og slap derfor for at blive stillet for en dommer. Hans kompagnon derimod har mindst tre forhold, som han måtte redegøre for i Grundlovsforhøret. Bilen, de to kørte i, viste sig i øvrigt siden at være stjålet, oplyser politiet.