Mød spejderne i weekenden
Vil man tæt på spejdernes verden og have et indblik i, hvad de foretager sig, når de mødes – så er der rig lejlighed for det i den kommende weekend. Søndag den 27. august inviterer De blå Spejdere på Poppelgangen i Hillerød Øst til åbent hus, hvor man kan prøve, hvor sejt det er at være spejder. Det foregår fra klokken 11 til 14. Travlt er der hos spejderne i Gørløse lørdag den 26. august, hvor de i anledning af en ny trop inviterer til åbent hus i spejderhytten på bondestien 12. Det foregår fra klokken 13.