Post Danmark Rundt skabte ikke de store problemer
For første gang nogensinde havde Post Danmark Rundt i lørdags opløb i Hillerød. Det betød, at en stor del af Hillerøds bymidte lørdag formiddag var spærret af for at give plads til cykelrytterne.Ifølge vagthavende ved Hillerød Politi forløb det uden de store problemer. Der var dog enkelte, som fik sig en mindre behagelig overraskelse, fordi de ikke havde været opmærksomme på afspærringen.Det gjaldt blandt andet gæsterne til et bryllup i slotskirken. Ganske vist var der lørdag formiddag adgang til slottet fra Batzkes Bakke og Møntporten - men som ikke-kendt i Hillerød var det en svær omkørsel at blive kastet ud i.Også nogle enkelte turistbusser havde problemer, da de ikke kunne komme ud fra Markedspladsen - blandt andet var der nogle, som skulle nå en færge."Nu skal vi evaluere forløbet og blandt andet se på, om vores skiltning har været god nok," fortæller vagthavende ved Hillerød Politi.Der er i hvert fald ingen tvivl om, at rigtig mange mennesker fik sig en ekstra oplevelse i det dejlige solskinsvejr...