Tilfældige opdagelser
Mange opdagelser er gjort ved et tilfælde, fortæller Magisterbladet. Penicillin blev f.eks. opdaget af lægen Alexander Fleming, der ikke var så god til at holde orden i sit laboratorium. Det skete, at der kom skimmelsvampe i de skåle, han brugte til forsøg. En dag opdagede han så, at skimmelsvampene slog stafylokokbakterier ihjel. Mikrobølgeovnen opstod som et biprodukt af militære radarsystemer ved, at en ansat i et firma, der arbejdede med radar, opdagede at radarstråler smeltede et stykke chokolade, som han havde i lommen. (LNB)