Hurtigtog på Gribskovbanen
HUR klar med stor plan for lokalbanerne. Nye tog indsættes på Frederiksværksbanen allerede i 2006
Samtidig er der godt nyt til de rejsende på Frederiksværksbanen. Her har man for længe siden fået stillet nye tog i udsigt, og HUR meddeler nu, at de nye tog sættes ind i efteråret 2006. I samme forbindelse indføres 20 minutters drift som en test på strækningen til Hundested. På længere sigt er det meningen, at der skal indføres 20 minutters drift på alle baner. På de øvrige nordsjællandske baner indsættes nye tog ved udgangen af 2007."Nye tog, flere afgange og kortere rejsetid løfter lokalbanerne markant. Lokalbanen bliver nu for alvor tidsvarende," sagde formanden for HUR, Frederiksbergs borgmester Mads Lebech (C), da planen torsdag blev præsenteret efter et møde i trafikudvalget. Planen skal nu godkendes hurtigst muligt i udviklingsrådet.
Plan til en milliard kroner
I alt satser HUR en milliard kroner på planen, der også også omfatter forskellige forbedringer på standsningsteder og stationer."Lokalbaneplanen er fuld af gode nyheder for både pendlere og borgere, der bor omkring lokalbanerne. Målet er at få flere kunder til at bruge lokalbanerne. Borgerne i lokalområdet er selv den bedste garanti for et højt servicenuveau og bevarelse af trinbrætter," siger formanden for HURs trafikudvalg, Bent Larsen (V).I følge planen skal tre standsningssteder lade livet i Nordsjælland, henholdsvis Borupgård på Frederiksværksbanen og Himlinghøje og Grubberholm på Østbanen. De tre steder bruges dagligt af 20-30 passagerer.