Borgmestre pessimistiske efter møde med kommunaludvalg

Folketingets kommunaludvalg er ifølge borgmester Nick Hækkerup hverken til at hugge eller stikke i, når det handler om at mildne Hillerøds omkostninger ved den kommunale udligning

 

05-05-2006: Det var en langt fra optimistisk Nick Hækkerup, der sammen med sine tre borgmesterkollegaer fra Høje Tåstrup, Ballerup og Køge torsdag eftermiddag forlod et møde med Folketingets kommunaludvalg. Mødet var en opfølger på den hvidbog, som de fire borgmestre udarbejdede for et par uger siden. Bogen gjorde det klart, at Venstres, Konservatives, Dansk Folkepartis og Radikales forslag til en ny udligning mellem kommunerne vil ramme de fire kommuner. Kommunerne sidder på 10 procent af indtægterne, men skal svare 34 procent af udgifterne - og denne urimelighed, der vil koste Hillerød alene 89 millioner kroner over to år, vil betyde voldsomme ned-skæringer. Håbet var, at hvidbogen ville få kommunalordførerne fra de fire partier til at genoverveje forslaget og lave justeringer, så de fire kommuner slap billigere. Men det lykkedes ikke, vurderer Nick Hækkerup. "Politikerne fra navnligt Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre var meget fastlåste. Der vil allerhøjest blive åbnet for nogle puljer, der vil gøre det en smule mindre smertefuldt. Det er helt sikkert, at de fire partier gennemfører udligningsreformen, og vores fire kommuner kommer ud med et tab, men hvis vores tab på 89 millioner kan blive bare 10-15 millioner kroner mindre ved hjælp af puljer, vil det også betyde noget."

Intet svar

Nick Hækkerup fortalte inden mødet, at han ville spørge kommunalordførerne fra forligspartierne direkte, om de fandt det rimeligt, at de fire kommuner skulle holde så hårdt for. "Ingen af dem svarede på det. Ingen af dem forholdt sig til den konkrete problemstilling, men holdt bare fast på reformen."

Svært at gøre folkeligt

Sagen har ikke haft den store gennemslagskraft i de landsdækkende medier, hvilket ellers var håbet med det stort opsatte pressemøde, hvor hvidbogen blev præsenteret i april. "Det er et svært at gøre den slags stof folkeligt," erkender borgmesteren. "Når folk hører ordene mellemkommunal udligning, er de jo ved at falde i søvn."

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.