Byvåben skal - måske - findes via idékonkurrence
Sammenlægningsudvalget udskriver idékonkurrence om byvåbnet for den nye storkommune. Der er dog ingen garanti for, at vinderforslagene får indflydelse på det endelig byvåben
Måske, fordi der er så strenge krav til design af byvåben, at der ikke er nogen garanti for, at konkurrence-vindernes ideer rent faktisk bliver fulgt. I sidste ende er det den såkaldte hofheraldiker under rigsarkivet, der skal godkende det nye byvåben, og rigsarkivar Niels Bartholdy advarede mandag i Frederiksborg Amts Avis mod at lave idekonkurrencer, fordi det er meget sjældent, at borgernes ideer følges.Når vinder-forslagene er udpeget, skal tre professionelle designbureauer give et bud på en viderebearbejdning. Bureauet bag det bedste bud vil derefter blive valgt til at lave både byvåben og en fælles designlinie for den nye kommune. Det nye byvåben skal derefter være klar til at blive taget officielt i brug 1. januar 2007 - hvis altså hofheraldikeren sig god for det.I alt er der sat 395.000 kroner af til forløbet. Heraf går 40.000 kroner til 1. præmien i idekonkurrencen, 20.000 kroner til 2. præmien og 15.000 kroner til 3. præmien.Læs mere om idekonkurrencen i Hillerød Posten onsdag.