Biler skal væk fra Slotsgade
Stor enighed på workshop om at gøre Hillerøds gågade bilfri. Formanden for Teknisk Udvalg Sven-Ove Larsen (C) bakker op
"Selv om jeg selv driver forretning på Slotsgade, så kan jeg godt se det forkerte i, at man tillader trafik på en gågade. Og hvis arealet mellem gågaden og slotssøen skal udvikles, så er man nødt til at fjerne alle former for parkering i et område," siger Per Sædholm, Profil Optik i Slotsgade, der deltog i workshoppen.
Kørselsforbud overholdes ikke
Formanden for Teknisk Udvalg, Sven-Ove Larsen (C), ser meget positivt på tanken om at gøre Slotsgade helt bilfri."Der er efterhånden så meget trafik, at man bliver i tvivl, om det er en gågade. Det skal være rart og trygt at færdes i Slotsgade, og det er det altså ikke, når man bliver indhentet af store 18-19 meter lange lastvogne. Der er ganske vist forbud mod varekørsel efter klokken 11, men jeg kan ved selvsyn konstatere, at det forbud ikke bliver overholdt," siger Sven-Ove Larsen.Det er dog lettere sagt end gjort at afskaffe biltrafikken. Mange af baggårdene er parkeringsplads for beboere og forretningsdrivende, og mange butikker får leveret varer via Slotsgade. Desuden er der en del trafik til både apoteket, som har døgnåbent, og de mange speciallæger."Det er klart, at det er et meget langsigtet projektet. Man er nødt til at inddrage alle parter og finde alternativer," siger Sven-Ove Larsen, som nævner et underjordisk parkeringshus på Markedspladsen og et lagerhotel uden for byen som to mulige løsninger.@email:steen.trollehip.dk