Politiet sætter hårdt ind mod indbrud
"Vi vil fremover være længere tid på gerningsstederne og sørge for at give råd og vejledning til beboerne.," siger kriminalassistent Henrik Duus, der er med i gruppen.Samtidig vil vi intensivere sporefterforskningen og foretage afhøringer i lokalområderne." "Hidtil har det været sådan, at det har været almindelige patruljer, der er kommet ud på stederne, og det har betydet, at det ikke nødvendigvis har været de samme betjente, der har taget sig af alle indbrud i et område."Vejledningen til borgerne kan for eksempel være en hjælpende hånd med at finde frem til serienumre og andet, der kan være med til at identificere stjålne genstande fra dem, råd om, hvordan man sikrer sin bolig bedre og vejledning om mærkningsordninger. Gerningssteds-undersøgelserne kan blive en øget indsamling af fingeraftryk og dna. Dna-efterforskning er i dag relativt billigt og kan derfor også bruges i sager af indbrudsstørrelse.Kører på de kendteIndsatsen stopper ikke ved efterforskningen. Forebyggelsen er også vigtig, fortæller Henrik Duus."Vi vil opsøge folk, der tidligere er dømt for indbrud og generelt holde lidt mere øje med dem. Vi håber naturligvis, at det også kan være med til at føre til en højere opklaringsprocent. Desuden vil vi øge vores patruljering i områder, der er specielt plagede af indbrud."Forsøget med specialgruppen kører på ubestemt tid, og resultaterne vil blive evalueret månedligt.Hillerød Politi forsøgte sig sidste år med en specialgruppe, der skulle kigge på en bølge af indbrud i biler.Denne gruppe havde med hensyn til pågribelser kun yderst begrænset held.Men problemet blev dog noget minimeret, mens den øgede indsats på området stod på.