Skævinge raser over Hækkerup

 

09-04-2006: Med en byge af spørgsmål til Skævinges nye kommuneplan har Hillerøds borgmester Nick Hækkerup (S) tændt vreden hos alle medlemmer af byrådet i Skævinge, herunder den socialdemokratiske gruppeformand Mads Lundgren, der også er medlem af den socialdemokratiske gruppe i Sammenlægningsudvalget. Skævinge-politikerne opfatter spørgsmålene som ren chikane, og vreden er ikke blevet mindre af måden, som Nick Hækkerup har stillet sine spørgsmål på. Først vedtog sammenlægningsudvalget onsdag aften, at vedtagelsen af den ellers færdige kommuneplan skulle udsættes. Derefter bad Nick Hækkerup torsdag om uddybende oplysninger på syv hovedområder. Og torsdag sendte Nick Hækkerup så yderligere en mail, hvor han beder om svar på yderligere 46 spørgsmål. Svarene, som i følge Hækkerup skal dokumenteres, skal foreligge senest mandag kl. 12. Og Hækkerup meddeler samtidig, at han vil forbeholde sig ret til at stemme imod kommuneplanen, hvis han ikke er tilfreds med svarene. "At kommuneplanen muligvis bliver udsat er i sig selv en katastrofe, men hvad værre er, at en række betingede jordkøb, som ved salg kunne indbringe mere end 200 mio. kr. til den nye kommune nu risikerer helt at falde til jorden, idet handlerne netop er betingede af, at der snarest foreligger en endelig og godkendt kommuneplan," raser de tre gruppeformænd Ole Roed Jakobsen (V), Mads Lundgreen (S) og Finn Hansen (C) i en pressemeddelelse, som fredag aften blev udsendt på vegne af hele Skævinges kommunalbestyrelse. "Skævinge Kommune har med sin godkendelse af kommuneplanen leveret varen i forhold til at kunne indfri betingelserne for jordkøbene, - og nu kommer Nick Hækkerup personligt til at påtage sig ansvaret for et muligt tab på et trecifret millionbeløb", skriver de. I følge pressemeddelelsen er en lang række af spørgsmålene fra N ick Hækkerup formuleret, så de ikke er til at svare på. Spørgsmål 34 lyder eksempelvis: Er der lavet likviditetsopgørelser for det samlede forløb for hele plan-perioden (12 år = 144 måneder) måned for måned ? Hvilken virksomhed såvel offentlig som privat vil med rimelighed kunne skue likviditetsmæssigt hele 144 måneder ud i fremtiden, - og så i øvrigt lige op til en kommunalreform, hvor der i forvejen laves om på stort set alting? "Vi kan kun tage dette som udtryk for politisk chikane, - man forsøger åbenlyst at nedgøre ikke blot kommunalbestyrelsen i Skævinge, men også vore mange dygtige og professionelle medarbejdere i såvel Skævinge Kommune og HUR. Vi svarer gerne på konstruktive spørgsmål, men her er der skudt langt over målet. Og de fortsætter: "I vores politiske liv har vi aldrig oplevet en så arrogant magtdemonstration og mangelfuld respekt for andre, som nu er udtrykt af Nick Hækkerup. Vores plan har meget tidligt været forelagt i Hillerød, og der har ellers kun været udtrykt stor tilfredshed med planen, idet Hillerøds og Skævinges kommuneplaner supplerer hinanden flot. Kommuneplanen har været i offentlig høring flere gange og er decideret tilsendt til høring i Hillerød Kommune, hvor man på INTET tidspunkt har gjort anmærkninger eller bemærk-ninger til planen. Derfor er både Socialdemokratiet, de Konservative og Venstre i Skævinge aldeles uforstående overfor den totale mistillid som formanden for Sammen-lægningsudvalget udtrykker overfor fusionspartneren," hedder det i pressemeddelelsen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.