Slagsmål ved Lille Nord
Da politipatruljen ankom, var situationen opløst, og de implicerede forsvundet. Betjentene kunne dog konstatere, at der var knust en rude i toget, og at en person havde fået en flaske i hovedet. Men offeret havde ikke lyst til at fortælle noget om episoden.
Bastards
Ved midnatstid indtraf imidlertid en episode, som ifølge politiet kan have samme rollebesætning på gerningsmandssiden som slagsmålet foran Lille Nord. En patrulje fik nys, om at der var optræk til ballade på restaurant Jernstangen lige over for stationen.Ankommet til stedet, konstaterede betjentene, at personalet havde fuld kontrol med situation, så der var ingen grund til at gribe ind. Men samtidig kunne patruljen konstatere, at de potentielle uromagere var en snes mennesker, hvoraf flere var lokaler og flere var kendt for Dansk Front-sympatier.En af gæsterne, en 21-årig mand fra Farum, fandt anledning til at demonstrere sin mestren af det udenlandske og konstaterede, at "all cops are bastards".Det kostede ham en sigtelse for fornærmelig optræden, inden betjentene forlod stedet.Soloulykke med katSøndag eftermiddag kort før klokken 16 skred en bilist, der var på vej ad Herredsvejen ud med sin bil, da han forsøgte at undgå at køre en kat ned, der pludselig var på vej over vejen.Da den 21-årige mand fra Helsingør skred ud drejede hans bil rundt og bragede med bagenden ind i en af lygtepælene påHerredsvejen.Der skete ingen personskade ved ulykken.Røveri "for sjov"Mandag efterforskede politiet en episode, der fandt sted på Hillerød Station ved 23-tiden søndag aften. Her blev en ung mand passet op af en gruppe unge, hvoraf den ene med en kniv truede ham til at udlevere sin mobiltelefon.Da den rystede unge mand var ved at finde sin mobiltelefon frem, lød det fra den knivbevæbnede "Nej, det var bare for sjov", hvorefter denne forlod stedet sammen med sine kammerater.Politiet har gode signalementer på gruppen og forventer snarlig kontakt med de unge gerningsmænd.