Kommunen fik medhold i tilsynssag
Timok klagede i juli 2005 til Tilsynet over byrådets beslutning. Det skete med henvisning til, at kommunen havde begået fem forskellige fejl. Blandt klagepunkterne var, at beslutningen blev truffet på et utilstrækkeligt grundlag og på baggrund af urigtige oplysninger. Desuden klagede Timok over, at flere byrådsmedlemmer var inhabile, fordi de er medlem af den konkurrerende jugoslaviske forening Millennium. Endelig blev der klaget over, at sagen blev behandlet på byrådets lukkede møde og at vigtige mødereferater blev sendt fra kommunen på brevpapir uden brevhoved og journalnummer.Men fire ud af fem klagepunkter afvises altså af Tilsynet. Blandt andet fastslår Tilsynet, at det var i orden, at Fælleslistens Tue Tortzen deltog i behandlingen, selv om han er medlem af Millennium og revisor for forening.Baggrunden for beslutningen i byrådet var i øvrigt, at byrådet ønskede et samarbejde mellem Timok og Millennium om brug af lokalerne på Skansevej. Det samarbejde er aldrig kommet i stand og Timok har ikke kunnet nå til enighed med kommunen om fornyet brug af lokalerne. Millennium er derfor den eneste jugoslaviske forening, som kan gøre brug af Skansevej 20. Foreningen fik mandag udleveret nøglerne til lokalerne og holder lørdag ""genindvielsesfest" med åbent hus fra klokken 16.