15-årig dømt for røveri mod kvinde
Strafformen blev indført for omkring fem år siden for at sætte skik på helt unge kriminelle, som man helst vil undgå at sætte bag tremmer. De nærmere bestemmerlser for sådan en straf bliver normalt fastsat af den dømtes hjemkommune.Fængslet siden decemberDen 15-årige dreng blev dømt for et røveri 15. september sidste år. Her flåede han tasken ud af hånden på en kvinde, der netop var stået af bussen på Dyrehavevej ved Sygehuset. Kvinden fik en flænge i baghovedet, da hun faldt omkuld ved overfaldet, og den unge gerningsmand, der var fyldt 15 år blot fem måneder før, tog flugten med 1350 kroner og en mobiltelefon. Politiet pågreb ham kort efter - men valgte at lade ham gå efter at han var blevet sigtet, fordi hans alder var så lav.Det hensyn viste man ikke, da man knap tre måneder senere - 9. december pågreb ham under et indbrud i en villa på Granbakken. Knægten blev varetægtsfængslet - og sådan har han siddet, indtil der i går faldt dom.Brandstifter og sexforbryderDen 15-årige startede sin kriminelle løbebane lang tid før, han fyldte 15 år. Allerede i december 2003 blev han taget, efter at han havde krænket en pige på sin skole seksuelt, og i juli det efterfølgende år var han med til at stikke ild på fritidsklubben Tovegården. En længe af gården udbrændte, og to dyr omkom. Drengen var for ung til at blive straffet for branden, men hans kammerat, der i dag er 17 år, er sigtet i sagen. Den kommer for retten til marts.Den 15-årige valgte at anke dommen, så han ikke skal være underlagt ungdomssanktion i to år.