Kommune-fusion koster 25 millioner kroner
"Når man lige kigger ned over listen, så er det et stort beløb. Men det er værd at bide mærke i, at mange af udgifterne var kommet alligevel, blandt andet IT-udgifterne," sagde Venstres Ole Roed Jakobsen, da Sammenlægningsudvalget, som det nyvalgte byråd hedder i 2006, onsdag aften godkendte udgifterne.Fusions-udgifterne skal betales af Hillerød, Skævinge og Slangerup kommuner, som bidrager med et beløb, svarende til deres andel af befolkningen i den nye kommune. Hillerød skal dermed af med 21,3 millioner kroner, mens Slangerup kan nøjes med 0,8 millioner, som svarer til landsbyerne Uvelse og Lystrups andel.