Kendte ikke til lukningen af Børne- og Pigekoret

Forældre leder efter den egentlige forklaring bag den pludselige lukning af Hvidovre Børne- og Pigekor...

Artiklens øverste billede
Hvorfor lukke et blomstrende foretagende helt istedet for at bygge videre på det bestående?, spørger en række folældre.

Holger Steinruds udtalelser til Hvidovre Avis i sidste uge vakte en del furore blandt forældre til børn i Hvidovre Musikskoles Børne- og pigekor. Leder Holger Steinrud udtalte, at den musikalske faglighed ikke kunne opretholdes, da medlemstallet simpelthen var for lavt. Men hans intentioner om at starte et nyt kor til foråret med anden konstruktion var tydelig. Indspillede cd to dage før - Vi vidste ikke engang, at det kørte skidt for koret. Det var først, da vores børn modtog et brev, adresseret til dem, at vi hørte om lukningen af koret. Børnene stod spændte og ventede på meldingen om et forestående arrangement nævnt i brevet, men istedet fik vi den sørgelige meddelelese - midt i sæsonen!, fortæller Gerd Wegener akkompagneret af Maiken Larsen. To dage forinden havde pigerne indspillet en cd med jazzmusikeren Franz Bach, hvilket kostede en uges skolegang, så der var absolut ingen tegn på opløsning af koret. - Det var ikke fair overfor pigerne, som qua indspilningen føler en vis succes og sætter ambitioner derefter, forklarer Peter Wegener, som leder efter en holdbar forklaring på den bratte lukning af koret. Kan godt lade sig gøre Ifølge forældrene så holder grunden "for stor aldersspredning til at danne ét kor" ikke vand. Sine Carlsen er sikker i sin sag og fastslår, - Man kan sagtens danne et kor med sangere fra 4. klasse op til 25 års alderen. Det ses i andre kor, og musikpædagogisk kan det sagtens lade sig gøre. Det ved jeg. Heller ikke udtalelser om aflysninger ved eventuelle sygemeldinger op til arrangementer, på grund af det lave medlemstal, modtager lovprisende ord. - Der er aldrig blevet aflyst en koncert ved sygdom, og jeg husker da også, at julekoncerten sidste år blev gennemført med 6 "mand" i koret, pointerer Gerd Wegener med opbakning fra en ilter forsamling af fire forældre på barrikaderne for deres børn. Man tvivler ikke på Holger Steinruds musikkyndighed, men leder derimod efter den opklarende forklaring, idet man ikke kan se grunden til en fuldkommen lukning. - Det ville være sundt for koret med flere medlemmer, men såvidt jeg er orienteret, så har man intet gjort i et helt år for at hverve medlemmer. Ingen PR. Man skulle have troppet op på skolerne med optræden og spredt budskabet for eleverne. Simpelthen bruge pigerne som ambassadører. Men hvorfor den manglende lyst til at engagere nye medlemmer?, spørger Maiken Larsen, mens søgende blikke mødes med en tragikomisk trækken på smilebåndene. Ifølge forældrene skal børnene modtage eneundervisning efter den den nye konstruktion bliver sat i værk. Og de kan berette, at 22 minutters eneundervisning beløber sig til 550 kroner om måneden. En ekstra udgift som mange vil rammes hårdt af, men også et tvangsprodukt som flere børn ikke ønsker at deltage i. - Min datter går ikke til eneundervisning og lyster det heller ikke. Hun elsker det musikalske og sociale samvær, og det er derfor hun har meldt sig til kor, konkretiserer Maiken Larsen, samtidig med at hun rejser spørgsmålstegn ved tilblivelsen af et nyt kor under disse forhold. Vores børn søger væk Forståelsen for et stop midt i sæsonen og total opgivelse af koret er russisk for tilhængerne af aktiviteten. Hvorfor ikke køre videre med den faste stamme, som man har bygget op og skabe noget større og bedre ud fra de trofaste medlemmer? Aktiviteten er at sammenligne med et fodboldhold. Disse piger holder af deres holdkammerater og kommer der ligeså meget på grund af det sociale aspekt som af musikglæde. Så derfor berører det børnene i allerhøjeste grad. - I den pause fra nu og til foråret vil pigerne da helt sikkert søge andre kor for at dyrke deres interesse, og vi er da ikke sikre på, at børnene søger tilbage til Hvidovre Musikskoles kor, lyder det flerstemmigt fra forældrene. Vidste ingenting - Hvis man skal være lidt streng, så kaldes sådanne nærmest enerådige beslutninger for en "Holger" uofficielt på og omkring musikskolen, lufter Peter Wegener, som ikke ønsker en mudderkastning men hellere lægger op til dialog, så man i fællesskab kan finde en bedre løsning - end et totalt forlis af et dygtigt og blomstrende kor. bak

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.