Post Danmark Rundt får etape-mål i Hillerød
Årets største danske cykelløb kommer to gange til Hillerød. Løbets korte etape slutter lørdag den 5. august i Hillerød
03-03-2006: Cykelsportsinteresserede i Hillerød og omegn kan godt begynde at glæde sig: Hillerød kommer til at spille en markant rolle i årets største danske cykelløb, Post Danmark Rundt, som afvikles 2. til 6. august over seks etaper.Hillerød bliver mål for den fjerde etape, som køres lørdag den 5. august over 100 kilometer med start i Sorø. Og dagen efter kommer den sjette og sidste etape, der starter i Gilleleje, forbi Alsønderup, Gadevang og Frederiksborg Slot, inden feltet sætter kursen mod finaleafslutningen på Frederiksberg.Det kom frem, da Post Danmark Rundt blev præsenteret på et pressemøde torsdag eftermiddag. Her kunne løbsdirektør Jesper Worre samtidig præsentere et meget stærkt felt med sidste års vinder, verdensstjernen og CSC-rytteren Ivan Basso, som det absolutte hovednavn. Andre navne er ryttere som Bäcksted, Paolino og eks-verdensverdensmesteren Igor Astorloa. I alt er fem Pro Tour Hold tilmeldt Post Danmark Rundt.Set med Hillerrød-øjne er det en af de meget angrebslystne etaper, der lørdag den 5. august kommer til Hillerød med opløb ved frokosttid på Herredsvejen. Den korte rute, som blandt andet går gennem Stenlille, Skibby og Frederikssund, beskrives som en hurtig rute. Derfor kan der ventes mange angreb. I sær på det sidste stykke ind mod Hillerød, som går gennem Slangerup, Uvelse og Nr. Herlev.I alt bliver årets Post Danmark Rundt-rute på 870 kilometerLæs mere i Hillerød Posten på onsdag.