Hillerød samlet bag kunstdage
FrederiksborgCentret, Frederiksborgmuseet, Hillerød Viden- og Kulturpark samt Tegners Museum indrammer Hillerød Kunstdage 21.-23. april
Med bevillingen er en femtedel af budgettet i hus. I følge Carsten Larsen skal resten af pengene findes via private sponsorer. Desuden er der en ansøgning til behandling hos Hillerød Kommunes krone-til-krone-pulje.Hovedhjørnestenene i de tre dage med kunst bliver ud over messen i FrederiksborgCen-tret en bogmesse i Truckhallen og på biblioteket, en særudstilling i Moderne Samling på Frederiksborg Slot med ti glaskunstnere, inviteret af Rikke Hagen, og en særudstilling på Tegners Museum. Og til at holde sammen på det hele er institutionerne enedes om en fælles billet til herlighederne."Et flot program er i store træk på plads, men der kommer hele tiden nye detaljer til," fortæller Carsten Larsen. "I dag har jeg for eksempel fået at vide, at Tegners Museum som led i kunstdagene afslører en nyerhvervelse."Samtidig kan FrederiksborgCentret selv melde udsolgt på den 1.500 kvadratmeter store kunstmesse med værker udvalgt af førende gallerier.Siden september har Carsten Larsen i arbejdsgruppen for Hillerød Kunstdage haft følge af direktør Mette Skougaard, Frederiksborgmuseet, stads-bibliotekar Sys Sigurd, tidligere kunstanmelder ved Frederiksborg Amts Avis Knud Cornelius, formand for Hillerød Kunstforening Børge Jensen, galleriindehaver Bent Alsbo, Slotsgadeforeningen, og Jytte Jørgensen, SF-byrådsmedlem.