AF lukker og nyt Jobcenter tager over
Efter nytår nedlægges Arbejdsformidlingen, og kommunen overtager kontrollen med de ledige på dagpenge
l 31. december 2006 bliver Arbejdsformidlingen nedlagt. Det betyder, at fra 1. januar 2007 skal ledige fra A-kasserne henvende sig samme sted som kontanthjælpsmodtagerne, nemlig i det nye Jobcenter på Rådhuset i Hvidovre. Kommunalreformen har pålagt de enkelte kommuner herunder Hvidovre at overtage opgaven med kontrol, aktivering og jobanvisning fra Arbejdsformidlingen, og som leder af Jobcentret har kommunen udpeget Johnny Madsen, som fortæller: - I forbindelse med at Arbejdsformidlingen nedlægges, overtager Jobcentret 12 til 13 personer fra AF. De skal fortsætte deres arbejde her hos os med at betjene de mange forsikrede medlemmer fra A-kasserne. Det betyder, at ledige, som henvender sig, sikkert vil møde kendte ansigter fra deres tidligere kontaktmøder på Arbejdsformidlingen, siger Johnny Madsen. På Rådhuset kommer Jobcentret fremover til at råde over ikke kun stueetagen men også 1. sal. Det er nødvendigt for at få plads til de de mange nye ansatte fra AF samt medarbejdere, som i dag sidder på Multihusets ydelseskontor. - Jobcentret vil adoptere flere funktioner fra AF, fastslår Johnny Madsen, bla. vifterne med jobopslag. søgemaskinerne til internettet og jobdatabaserne. Så forskellen fra statslig Arbejdsformidling til kommunalt Jobcenter, er for de ledige sikkert til at overse… jr