Træhytter
Det er nok ikke ligefrem træhytter, der bygges, men i hvert fald huse af træ. Hver fjerde nye hus, der bygges i Danmark, er et træhus, og det er både traditionelle bjælkehuse og træhuse, der fremstilles i moduler. Ifølge Træbranchens Oplysningsråd skyldes træhusenes succes, at de kan leveres i løbet af kun 2-3 måneder. Salget til udlandet går også godt. Der meldes om stigende eksport til bl.a. Sverige, Tyskland, Polen, Portugal og Grønland. (LNB)