Slotsarkaderne gør klar til stor udvidelse
6000 ekstra kvadratmeter i Slotsarkaderne baner vejen for 10-12 nye butikker indenfor mode, bolig, sport og fritid
Slotsarkaderne har netop sat spaden i jorden til en markant udvidelse på 6000 kvadratmeter syd for det nuværende center, og i går aftes blev handlende og butiksansatte i centret præsenteret for projektet, som udvider det samlede butiksareal med næsten en tredjedel.Det nye byggeri skyder i løbet af sommeren og efteråret frem på torvepladsen mellem Slotsarkaderne og Hovedbiblioteket og på den gamle materielgrund ud mod Frederiksgade. Det nye center bygges sammen med P-hus Syd og Slotsarkadernes nuværende sydindgang, og omdrejningspunktet bliver et centertorv, som vil kunne bruges til forskellige events og udstillinger.Stor interesseEndnu er der ikke sat navn på de butikker, som skal flytte ind i det nye center. Men Steen & Strøm, som administrerer centeret for ejeren Danica Pension, har nøje udvalgt nogle bestemte butikskoncepter, som skønnes at mangle i det nuværende center. Og i denne uge er der indledt forhandlinger med den første, potentielle lejer, oplyser administrationschef Jakob Stilov.Udvidelsen af Slotsarkaderne koster 160 millioner kroner og skal stå klar i maj 2007.Læs mere i Hillerød Posten Weekend.