Spareplan for Hillerød og Skævinge vedtaget
Sparekataloget skal nu sendes til Finansministeren, som har givet kommunerne frist til 15. februar til at finde besparelser på i alt 2,2 milliarder kroner.Dermed kan de lokale politikere blot krydse fingrene og håbe, at regeringen finder besparelserne tilstrækkelige, selv om de ikke lever op til de sparekrav på i alt 54 millioner kroner, som det oprindelige krav lød på.Sammenlægningsudvalget fastholder dermed, at Hillerød og Skævinge bør have dispensation for besparelser på henholdsvis 14 og 10 millioner kroner, blandt andet fordi de to kommuner har ekstraordinært store udgifter på grund af stigende befolkningstilvækst.Om den forklaring bliver godtaget af regeringen, ved kommunerne først efter den 15. februar. Regeringen har truet med at skære i bloktilskudene, hvis ikke kommunerne finder de 2,2 milliarder kroner, som de har brugt mere på drift på 2006-budgettet, end aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening tillader. I Hillerød og Skævinge tror flertallet dog på, at regeringen ikke gør alvor af truslerne, hvis kommunerne viser tilstrækkelig vilje til at spare. Derfor afviser flertallet også Fælleslistens Tue Tortzen, som onsdag aften gentog sit forslag om at følge modellen fra Helsinge Kommune, som har flyttet en del udgifter fra drift til anlæg for at slippe for besparelserne."Det ville være en omgåelse. Jeg tror, at det der kigges på er, om kommunerne samlet set viser vilje til at spare. Og derfor vil man også gribe ind, hvis alle kommuner bare flytte udgifter fra drift til anlæg," sagde borgmester Nick Hækkerup på mødet."