En cykeltur til Schweizerdalen
Dansk Cyklist Forbund i Hvidovre arrangerer en lille cykeltur til Schweizerdalen, hvor aftendrikken nydes. - Vi har fundet et lille stykke Danmarkshistorie, som vi undervejs ser nærmere på, og i Schweizerdalen nyder vi vores aftendrik, fortæller turudvalgets formand Annelise Wildenradt. - Alle er velkomne og det er gratis. Turen køres på mandag den 28. august, med start fra Hvidovre Medborgerhus, Hvidovrevej 280, kl. 18.30. Turen er på ca. 20 km og køres mest på grusstier med en hastighed af ca. 10-15 km i timen. Husk aftendrik og cykellygter. Turleder denne aften er Kirsten Høyer Olsen, der giver nærmere oplysninger på tlf. 36 78 08 35. Dansk Cyklist Forbund arbejder for at få bedre vilkår for cyklister, så flere får lyst til at cykle mere.