Julestue med Britta på radioen
Igen i år vil borgmester BRITTA CHRISTENSEN medvirke ved en julestue på Hvidovre Nærradio. Det foregår på søndag den 17. december fra kl. 12.00 til 14.00, hvor man kan stille ind på 95,2, og lytte til borgmesterens helt egen musiksmag og en god snak. Der kommer også en lytter-quiz, hvor man kan ringe på 36 49 17 49, og være så heldig at vinde en række julegaver, bl.a. vin, bamser, de sidste nye CD'ere, ligesom borgmesteren vist også har en ekstra julegave med.