Buslinjer i Hillerød ændres
To afgange på linje 702 bliver ændret. Det drejer sig om afgangene fra Sophienlund lørdag morgen kl. 7.40 og 8.40, hvor bussen fra den 21. januar igen får Egedammen som endestation. Det betyder, at afgangene lørdag morgen kl. 7.10, 8.10 og 9.10 fremover afgår fra Egedammen. Der kommer en ny køreplan for linje 702, som er på vej ud i busserne. I den nye køreplan bliver der også tilføjet en afgang fra Sophienlund kl. 18 på hverdage, hvor bussen ankommer ved Egedammen kl. 18.28. På grund af en teknisk fejl var den omtalte afgang ikke med i den første køreplan. Der er også en ny køreplan på vej for linje 706. Her bliver afgangen fra Hillerød st. kl. 12.29 ændret til kl. 12.32. Det betyder, at eleverne fra Brødeskov Skole igen kan nå at komme med bussen, som de kunne før køreplanskiftet.