Udvidelse af FrederiksborgCentret klar til sommer
"Ja, vi burde have indviet byggeriet i dag. I stedet holder vi rejsegilde," konstaterede FrederiksborgCentret direktør Carsten Larsen, da der onsdag var rejsegilde på det store byggeri, som skal rumme trænings- og klublokaler, en ekstra udstillingshal og et nyt stort fysioterapicenter. Forsinkelsen kan dog ikke ødelægge direktørens glæde over udsigten til at få væsentlig mere plads til både sport og udstillinger:"Jeg er utroligt glad. Det er en fantastisk dag. Jeg kan ikke huske, at jeg har været med til noget, der har været så meget op ad bakke, så det glæder mig meget over, at vi nu er nået så langt," siger Carsten Larsen.Han roser de mange brugere af FrederiksborgCentret for at tage forsinkelsen og bygge-besværet med tålmodighed:"Alle tager det med oprejst pande. Selvfølgelig er det besværligt, men jeg fornemmer også en stigende glæde og voksende foventninger hos folk over det, som er på vej," siger han.