"Professionelle" børn sang "Phantom of ..."
l Selvom hovedpersonen lagde sig syg samme morgen, gennemførte børnene i Foreningen Teater Liv alligevel weekendens to forestillinger fra den fantastiske musical "Phantom of the Opera" i kældersalen på Avedøre Bibliotek. Børnene var simpelthen så "profesionelle", at de lynhurtigt byttede om på rollerne og fik kabalen til at gå op. Og publikum? De mærkede intet. Det var børn i aldren 9-12 år som stod frem og bl.a. sang solo i den smukke musical. Teater LiV er en teaterforening som bygger på udførelse, sjov, sang, gå på mod og meget mere. Man har 2 grupper børn, - en gruppe mandag fra kl. 15-18 i alderen 7-9 år som i øjeblikket øver "Dyrene i Hakkebakkeskoven", og en gruppe torsdag kl.15-18 i alderen 9 år og opefter, som for tiden øver "Grease". Begge grupper har også hyggeligt samvær, når man mødes i Bymuren 11. - Kom og hør næmere, - det er måske noget for dit barn og alle er velkommen i Teater LiV, lyder foreningens opfording.