"Helvede er de fem minutter, hvor læreren ikke er der"

l Et omtåleligt emne var i torsdags på plakaten og til debat på Risbjerggård. Mobning blandt børn og unge skulle diskuteres, og skoler og fritidsordninger skulle i fællesskab finde nogle brugbare løsningsmodeller, samt sætte ord på det begreb der i dag dækker over mere end bare "drillerier". Hvidovre Avis var sammen med lærere og pædagoger til stede under konferencen. Torsdag eftermiddag klokken halv fem var der efterhånden fyldt ud ved de mange borde på Risbjerggård. Lærere, pædagoger, skoleledere, inspektører, forældrerepræsentanter og andre interesserede ventede spændt på velkomsten af viceborgmester og formand for skoleudvalget, Milton Graff Pedersen (A). Oprindelig var der i programmet annonceret velkomst af selveste borgmester Britta Christensen (A), men som Milton Graff sagde det, var der tale om et kalenderkoks og derfor var han på pletten i stedet. Konferencen skulle handle om mobning og et spændende program var præsenteret for aftenen. Der skulle være diverse oplæg, pause med en let bespisning og til sidst gruppearbejde. Alt i alt et godt program, der hurtigt tog hele eftermiddagen og også en del af aftenen på sig. Konferencen var bl.a. et resultat af de skriverier, der i den senere tid har præget Hvidovre Avis, og man havde nu besluttet at udvide den nuværende - og noget begrænsede - viden om mobning. Hejst op i flagstangen Som første oplæg denne eftermiddag var Helle Rabøl Hansen. Helle Rabøl er fagspecialist i mobning og arbejder for netværket AMOK - "Anti Mobbe Konsulenterne". Og publikum fik med det samme noget at tænke over, da Helle Rabøl fortalte historien om jyske "Casper", der en formiddag sidste år var blevet hejst 11 meter op i flagstangen på sin skole. Casper var gennem længere tid blevet drillet og holdt udenfor, og hejsningen var kulminationen på klassekammeraternes daglige mobning. Helle Rabøl var som en del af AMOK taget til ulykkesstedet og havde fået en snak med hver enkelt elev i klassen - og desværre (eller snarere uhyggeligvis) havde ingen af eleverne vist tegn på samvittighedsnag. Og hvorfor? Fordi de ikke følte, det var deres ansvar, og fordi "Casper" altid var så irriterende, at han havde fortjent det. Ingen ville påtage sig skyld og hvem sad i grunden med den? Var det de tre drenge, der stod tættest og hejste "Casper" op i stangen? Var det den gruppe af syv elever, der stod tre meter væk og heppede? Eller var det den pigeflok, der syv meter væk sad på hegnet og fniste? Ifølge Helle Rabøl kunne man ikke pille en enkelt gruppe ud, for mobningen af "Casper" var et klasseproblem, og alle tog del i den aktivt som passivt. Ikke at tage affære er også mobning og selv de piger der sad syv meter væk, var med deres passivitet med til at håne "Casper". Helle Rabøl nævnte tavshed som værende en af de største mobbemekanismer blandt teenagere. Ordet er "fashion" Men man skal passe på, når det kommer til mobning. Ordet er efterhånden blevet "fashion" og definitionen er svær. Skillelinjen mellem drilleri og mobning kan være snæver og de voksne har to faldgruber at passe på. Den ene er bagatellisering af mobningen som drilleri og den anden er "at lege politibetjente" og dermed gøre drilleri til mobning. Hvor drilleri kan blive betragtet som en kærlig kritik mellem venner, så er mobningens funktion udstødelse. Helle Rabøl gav AMOKs bud på en mobbedefinition: "Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er "tvunget til at opholde sig". Mobningen har to hovedspor, hvoraf det ene er forfølgelse, også kaldet den synlige form for mobning. Den anden form er udelukkelse, der foregår uden ord og i det psykiske univers. Og selvfølgelig kommer det ikke bag på nogen, da Helle Rabøl fortæller, at især pigerne er dygtige til udelukkelsesmetoden. Helle Rabøl kalder også fænomenet for "Dronning-Hof cirkler". Det skal forstås således, at de passive mobbere (dronningerne) sidder i cirklens kerne, mens de aktive mobbere (hofdamerne) cirkulerer udenom og vil imponere. De varetager derfor selve udelukkelsen af mobbeofferet. Den sårbare tid før læreren kommer Mobningen finder for størstedelens vedkommende sted i klassen og undersøgelser viser, at den sårbare tid er fra klokken ringer til time til der kommer en lærer. Det største mobbepres er ligeledes at finde inden det første ring om morgenen, og her drejer det sig om ganske få sekunder, hvor en stemning for resten af dagen bliver lagt. Det er endvidere vigtigt at erindre, hvorledes mobning ikke nødvendigvis er en udledning af en tidligere uoverensstemmelse, men kan være uden egentlig baggrund. Årsagerne til mobning vil til stadighed være mere komplicerede end "jeg er tyk, rødhåret og bærer briller" - og en slankekur, hårfarvning og kontaktlinser vil derfor ikke løse offerets problemer. Årsagerne til mobning er mange, men hænger ofte sammen med offerets selvværd og klassens hang til at mobbe. Det kan være svært at besvare de mange spørgsmål omkring mobning og Rabøl kom med følgende definition på hovedspørgsmålene "hvorfor" og "hvad". "Hvorfor?" handler om mobningens motivation, mens "hvad?" handler om det, man mobbes med. Forældrene kan gøre sit med opdragelseskultur En vigtig hovedsætning er, at en lav tolerance i en børnegruppe vil medføre mobning. Og netop her kan forældrene have stor indflydelse og være med til at højne deres egne børns tolerancegrad. Der er to små tommelfingreregler at skrive sig bag øret. For det første skal man tænke over, hvad man hjemme siger om sine børns klassekammerater (og deres forældre), og så skal man passe på med at udvælge kammerater til sine børn. Lad børnene lege på kryds og tværs, og det vil være med til at udvide tolerancen omkring kammeraterne. Mobning kan have store konsekvenser for et barn og en fysisk konsekvens kan være mere sygdom og psykisk flere psykosomatiske reaktioner. Helle Rabøl kom nu ind på, hvad skoler og institutioner kan gøre for at mindske mobningen blandt børn og unge - og rådet er, at man allerede i førskole-ordninger lægger fokus på problemet. Kan mobningen således ikke bekæmpes, vil man allerede nu starte med at forebygge. Et vigtig fokus for lærere og skoleledere var at holde et skarpt øje med den digitale mobning, som foregår over sms og chat. Intet mindre end 4 ud af 10 elever har nemlig haft dårlige erfaringer med digital mobning. SSP kom til orde Efter en velfortjent pause og et tankevækkende oplæg fra cand.jur. Helle Rabøl Hansen var det tid for SSP, Hvidovre, at komme på banen. Publikum fik en præsentation af SSP som organisation, eksempler fra hverdagen på kommunens skoler og klubber og en fortolkning af de symptomer, SSP oplever på mobning blandt de unge. Herefter holdt forsamlingen spisepause en halv times tid, hvor der var både sandwich og kolde drikkevarer at få - og så var det tid til gruppearbejde. Rundt om på bordene var skoler og institutioner blevet rystet godt og grundigt sammen, og de skulle nu i fællesskab arbejde og diskutere videre på mobning. At noget må gøres er der ingenlunde tvivl om, men hvordan vi gør det bedst, kræver arbejde og tænksomhed - og ikke mindst engagement fra både skoler, forældre, institutioner og elever.ck