Tryllekunstneren kom forbi
En kapacitet udi hundetræning lagde forleden vejen forbi DCH's træningsarealer. Det var den belgiske hundetræner og "tryllekunstner" Ismael De Vos der var blevet hidkaldt af DCH til et 3 dages kursus i brugshundearbejdet, som er en diciplin i sig selv. Ismael De Vos er kendt i hele Europa og Norden for hans fantastiske evner til at læse hunde og hundeproblemer, og det beviste han med al tydelighed for DCH-medlemmerne, i de tre dag kurset varede . Sammen med sin skønne rottweiler Cujo, viste han lydighedsøvelser og også nogle frække stunts. Mange hundeførere har problemer i deres daglige træning p.g.a. stress, både hos hunden men så sandelig også hos føreren, og det påvirker arbejdet med hunden. Vil man skabe gode resultater, så kræver det koncentration og ligevægt imellem hund og fører, fortalte "tryllekunstneren", der beviste det ved at Cujo adlød samtlige komandoer der blev givet. De Vos gav også masser af gode råd og brugbar vejledning til hundeførerne.