København i renæssancen
I forbindelse med HvidovreBibliotekernes markering af Renæssanceåret 2006 inviterer Holmegård Bibliotek til foredrag om København i renæssancen med særlig vægt på de mange smukke bygninger, der stadig er tilbage fra perioden. Det foregår mandag den 9. oktober kl. 19.30. Museumsinspektør Johan Møhlenfeldt Jensen, Københavns Bymuseum, fortæller om København i perioden 1500-1650. Foredraget ledsages af lysbilleder af bl.a. Børsen, Rundetårn, Rosenborg Slot og andre kendte bygninger. Johan Møhlenfeldt Jensen vil på underholdende vis fortælle om en spændende periode i Københavns historie. Gratis billetter kan hentes på Holmegård Bibliotek eller bestilles på 36 75 50 19/hobibhvidovre.dk.