Vi vil blive overbegloet

Kirsten Reenmers m.fl. får brudt privatlivets fred til næste år

Artiklens øverste billede
SNART OVERBEGLOET: Kirsten Reenmers i sin have. Når nabo-nybyggeriet står færdigt, kan beboerne i ejendommen også nyde hendes have.

l Kirsten Reenmers , der bor bag Stjernekroen på Gl. Køge Landevej 316, nyder sommeren særligt intenst i år. Det er nemlig sidste gang, hun kan gå uforstyrret rundt i sin grønne oase uden at blive overbegloet. Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget har nemlig sagt god for et nybyggeri i fire etagers højde klods op ad hendes have. Kun udvalgsmedlem Kim Østerberg (T) har stemt nej - af hensyn til naboerne. Naboerne klager bl.a. over en dispensation, der nu muliggør de fire etager. - Vi kan ikke anerkende det byggeri og den dispensation. Den store langsgående altan vil give store gener for de omkringboende, som vil føle sig overbegloet, nævner Kirsten og Henrik Reenmers, Michael Mørch og Anette Petersen samt Ninette og Frederik Ludvigsen. Også Anita Ebbing klager. - Vores privatliv på vores parceller vil vi gerne værne om. Jeg forstår ikke, at respekten for andre menneskers privatliv ikke bliver respekteret højere af HVE Finans (entreprenøren, red.). En 4-etagers ejendom med en stor altan og seks mindre altaner med udsigt til de omkringliggende parceller er en krænkelse af privatlivets fred, fortæller Anita Ebbing i sit høringssvar. Højst to etager Anita Ebbing peger samtidig på en tinglyst deklaration, der siger, at bebyggelsen ikke må være højere end to etager med udnyttet tagetage. Men deri er Hvidovre Kommunes juridiske kontor uenig. Ifølge kontoret er lokalplanens bestemmelser hævet over evt. deklarationer og servitutter. Og lokalplanen tillader etagebebyggelse i tre etager med udnyttet tagetage. Til gengæld erkender Teknisk Forvaltning, at de bestemmelser, der gælder for området, er utidssvarende. - Den pågældende servitet, der henvises til (om de to etager, red.), er tinglyst i 1935, mens byplanvedtægten er tinglyst 25 år senere i 1959. Der er alene i det tidsrum sket en byudvikling i Hvidovre Kommune og især langs Gl. Køge Landevej, der gør, at man må sige, at udviklingen allerede i 1959 var løbet fra servitutten. Den burde og kunne allerede dengang være aflyst og dermed ville man have fjernet tvivl om, hvad der gælder for ejendommen, skriver Teknisk Forvaltning, der påpeger, at tendensen med "fortætte" boligmassen er i tråd med de politiske ønsker for de stationsnære områder. Omkring "privatlivets fred" skriver Teknisk Forvaltning: - Der er allerede indbliksgener fra lejlighederne i den eksisterende tre-etagers naboejendom på Gl. Køge Landevej 314. Vi har ikke fået henvendelser om indbliksgener derfra, skriver forvaltningen, der trods naboernes bemærkninger har anbefalet udvalget at give dispensation til det ansøgte. terf

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.