Nyt køl og frys

Der er i dag mange forskellige modeller af kølefryseskabe på markedet, og det kan være vanskeligt at vælge det rigtige. Her forsøger vi at give et overblik over nogle af de ting, man skal være opmærksom på, inden man træffer sit valg. Se på behovet Man skal ikke købe et større køleskab, end man har brug for. En familie på fire personer, der køber ind løbende, kan nøjes med et køleskab med et rumindhold på omkring 250 liter. Hvis familien derimod normalt køber stort ind en gang om ugen, skal man regne med, at køleskabet skal kunne rumme om-kring 350 liter. Generelt må køleskab et heller ikke været for lille, idet et overfyldt køleskab ikke kan køle madvarerne tilstrækkeligt ned, samtidig med at det kan have svært ved at holde temperaturen nede. Fleksibel indretning Det er vigtigt, at køleskabet er indrettet så fleksibelt, at pladsen kan udnyttes bedst muligt. Det er godt, hvis der er mange hyldebærere med små mellemrum, så afstanden kan varieres. Det er også en fordel, hvis der kan fjernes en halv hylde, så der kan blive plads til høje ting, og hylder af glas er nemmere at holde rene end trådhylder. En god detalje at være opmærksom på er, om der er bagkant på hylderne, så varerne ikke glider bagud, og det er bedst, hvis der er to grøntsagsskuffer, så frugt og grønt kan holdes adskilt. Spar på energien Alle nye køleskabe er i dag forsynet med en energimærkning efter et bogstavsystem, hvor A er det bedste, B det næstbedste osv. Desuden er der superklasserne A+ og A++. Hvis man udskifter sit gamle C-mærkede kølefryseskab med et A+ skab, vil man fra den ene dag til den anden mere end halvere energiforbruget. Besparelsen er selvfølgelig endnu større, hvis det gamle skab er fra før 1996, hvor man indførte energimærkning. Siden indførelsen af energimærkning er energiforbruget for kølefryseskabe faldet jævnt, og i dag er det faktisk sådan, at nye køleskabe hører til de mere beskedne elforbrugende ting i husholdningen. Alligevel kan der være energi at spare ved at udskifte det gamle skab. For eksempel kan man spare en fjerdedel energi ved at vælge et A+ skab frem for et A-mærket køleskab. Indfrysningskapacitet Når man ser på fryserens egenskaber, bør man undersøge, hvor god den er til at indfryse de varer, man lægger i. Indfrysningskapaciteten er ikke så vigtig, hvis fryseren hovedsagelig bliver brugt til allerede frosne varer fra supermarkedet. Fryseren i et nyt kølefryseskab har en betydelig lavere indfrysningskapacitet end en kummefryser, simpelthen fordi producenterne ikke mener, at forbrugerne har det helt store behov for en stor indfrysningskapacitet, som også er ret energikrævende. Man kan se skabenes indfrysningskapacitet på typeskiltet, hvor kapaciteten angives som den mængde varer målt i kilo, fryseren kan nedfryse i løbet af et døgn. Hvis nedfrysningen skal gå hurtigt, er det bedst at pakke maden i mindre, flade pakker og lægge dem adskilt i fryseren, så de ikke er i berøring med andre frostvarer. Flere termostater En af de ting, man skal vurdere ved et kølefryseskab, er muligheden for at kunne regulere temperaturen i de to afdelinger separat. Det er ikke optimalt, hvis skabet kun har en kompressor og en termostat. Problemet er, at det kan være mere eller mindre umuligt at få den korrekte temperatur i køleafdelingen på fem grader, samtidig med at der er minus 18 grader i fryseren. Hvis der er minus 18 i fryseren, kan der være frost i køleskabet, og når der er fem grader i køleskabet, er der måske kun minus ni i fryseren. Selv om kølefryseskabet kun har en kompressor, bør det have to termostater, så man kan regulere temperaturerne i køle- og fryseafdelingerne uafhængigt af hinanden. Det bedste er, hvis skabet har to kompressorer og to termostater, så temperaturerne kan indstilles helt uafhængigt, og der kan slukkes separat for de to afdelinger. I nogle køleskabe er der en speciel kold zone, hvor temperaturen ligger lige over frysepunktet. En så lav temperatur er med til at forlænge fødevarernes holdbarhed og er særligt egnet til kød og pålæg, nogle typer grønsager samt mælkeprodukter. Andre funktioner Nogle af de nye kølefryse-skabe har en funktion, så fryseren automatisk bliver afrimet med jævne mellemrum. Fordelen er, at frostvarerne ikke er rimet til, når man tager dem op, men det koster lidt ekstra energi, fordi der skal være ekstra koldt lige inden afrimningen starter, for at frostvarerne ikke skal blive for varme under processen. Der er meget at tage hensyn til, når man skal vælge nyt køleskab, og der er tilmed store prisforskelle mellem de forskellige mærker og modeller. Det kan derfor være en god ide at se nærmere på den test, som Forbrugerstyrelsen lavede i oktober 2005, som bl.a. viser, at næsten alle de 15 testede kølefryseskabe havde problemer med at holde, hvad de lovede, når det drejer sig om temperaturerne. Testen kan ses på www.forbrug.dk. (LNB)