Sagen er bøf

l Andelstanken er død, mener mange. Men ikke når det gælder fællesskaber som f.eks. kogræsserforeninger. Dem bliver der flere af. De er en kæmpegevinst for naturen, giver gode bøffer på stegepanden og skaber fællesskab og oplevelser på tværs af mange skel. Danmarks Naturfredningsforening har netop udgivet "Praktisk guide for kogræsserforeninger", som er gratis og giver gode råd om, hvordan man bedst søsætter et sådant projekt. Hver mand sin fryser, hver mand sin steg. Sådan er det i dag. Langt fra dengang, hvor enhver landsby med respekt for sig selv havde et fælles frysehus, og familiens kød blev lagt på køl side om side med naboens. Det var dengang, hvor midlerne var små og behovet for at stå sammen tilsvarende stort. Andelsbevægelsens tid. En periode i Danmarkshistorien, som tog sin begyndelse, da pastor Sonne i Thisted i 1866 efter forbillede fra England og Tyskland oprettede landets første brugsforening under mottoet: "At sætte medlemmerne i stand til et fordelagtigt indkøb af livsfornødenheder". I dag er der ikke meget, der binder nationen og befolkningen sammen - ud over kongehuset og landsholdet i fodbold. Vi er blevet velhavende og uafhængige af naboerne. Men nu vender udviklingen. I hvert fald, når det drejer som om kogræsserforeninger, som der bliver flere af rundt om i landet. Og opskriften på en sådan forening er ligeså enkel, som den er genial. Man finder sammen en gruppe mennesker. Får en aftale med en lokal bondemand. Sætter køer eller får på græs. Og når de så har udtjent "deres naturpligt" bliver de slagtet og kødet fordelt mellem medlemmerne af foreningen. Et godt system, der både giver naturen en hjælpende hånd og skaffer godt kød til fryseren derhjemme. Og så skal man ikke glemme de oplevelser og selvfølgelig de forpligtelser, der følger med, når man har dyr på græs. Men fællesskabet har også den fordel, at bl.a. de små poder i familien får et andet og mere nuanceret forhold til natur, dyr og slagtning end den oplevelse, som det cellofan-indpakkede kød i kølemontrene i supermarkedet giver dem. Natur på retur skal vendes Det er 30 år siden, at den første kogræsserforening blev oprettet herhjemme. I dag er der ca. 45 foreninger på landsplan, og der er flere på vej - især tæt på de store byer og i hovedstadsområdet. Danmarks Naturfredningsforening er involveret i over halvdelen af foreningerne. Og det handler ikke kun om fællesskab og grillbøffer, men i lige så høj grad om at få vendt "en natur på retur" til noget positivt. Og det er der i høj grad brug for i takt med, at dyrene ikke længere kommer på græs som i gamle dage, men må nøjes med at gå i indhegninger, tæt på gårdene. Det betyder igen, at enge, strandenge, heder, moser og overdrev ikke længere bliver afgræsset af køer eller får. Det er simpelthen for dyrt for landmændene at indhegne disse områder og samtidig holde øje med dyrene. Resultat: Stederne bliver omdannet til "en ørken" af brændenælder, tæt krat og ufremkommelige buske, mens det ellers så spændende, rige plante- og dyreliv må vige pladsen. En kedelig udvikling, der gør den danske natur fattigere og dermed indskrænker vores mulighed for smukke naturoplevelser. Det er grunden til, at Danmarks Naturfredforening netop har udgivet "Praktisk guide for kogræsserforeninger". Den er fyldt med masser af råd om bl.a. pasning af dyrene, pleje af naturen, hvordan man opretter en forening, hvad man gør, hvis der opstår konflikter med f.eks. løse hunde og deres ejermænd - og ikke mindst, hvordan man fremtryller en saftig og fløjlsblød bøf, når køerne er slagtet. Yderligere oplysninger om kogræsserforeninger og guiden på bl.a. Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside eller telefon 39 17 40 00.