Terrassegulv der ikke skal vedligeholdes
Nyt terrassegulv, der er helt vedligeholdelsesfrit og et alternativ til tropisk træ
På markedet findes nu et terrassegulv, der er helt vedligeholdelsesfrit - og et alternativ til tropisk træ. Det er blevet meget populært at lægge et tropiske træplanker på terrassen, men mange husejere har også erfaret, at der følger et par minusser med - først og fremmest i form af en tidskrævende pleje og vedligeholdelse. Men Rias A/S i Roskilde har lanceret en type planker til udendørsbrug, der er helt vedligeholdelsesfrie. De nye terrasseplanker hedder Lyx Deck og er fremstillet af et såkaldt kompositmateriale, som er en blanding af træ og polyethylen. Dette materiale kan forarbejdes som træ, men det kræver ingen vedligeholdelse overhovedet, og det kan hverken flække eller "slå sig", så skruerne løsnes. Det kan heller ikke angribes af insekter og råd, og så er det tilmed behageligt og skridsikkert at gå på - selv når det er vådt. At det så samtidig bidrager til at bevare og beskytte regnskovene og er et miljøvenligt materiale, der kan genanvendes - er kun ekstra plusser i det store regnskab. Gulvet leveres som 120 mm brede planker, der giver det færdige gulv et smukt udseende næsten som et "rigtigt" trægulv, og det tilbydes i de to elegante farver - "Lava Grafit" og "Havanna Brun". Efter monteringen vil overfladen patinere en smule inden for de første to til tre måneder, men herefter forbliver den uændret i mindst 10 år. Den almindelige rengøring klares let og uproblematisk med vand og sæbe. Gulvet er et alternativ til tropisk hårdt træ - eller til fliser på terrassen og andre hyggekroge i haven. Det forhandles landet over gennem byggemarkeder og tømmerhandler, og den vejledende udsalgspris ligger på cirka 480 kroner pr. kvm. - inkl. moms og ekskl. monteringstilbehør.