Idrætsdag - på rejse jorden rundt
Hvidovre Kommunes idrætsdag for de 3-6 årige var en meget festlig dag, hvor omkring 1100 børn og 215 pædagoger deltog. Under stor inspiration fra pædagogstuderende fra Ballerup Seminarium bevægede deltagerne sig rundt i de fem kontinenter. Hver institution har lavet en collage over deres oplevelser fra idrætsdagen, som bliver udstillet på Hvidovre kommunes 4 biblioteker i perioden mandag den 9. oktober til lørdag den 14. oktober. I begyndelsen af november udpeger Socialudvalget vinderen af årets "Gyldne æble" for den flotteste collage. Kom og se udstillingerne i bibliotekernes åbningstid.