konfirmationen

En bekræftelse af dåben, overgang fra barn til voksen eller en anledning til at holde fest. Der er flere grunde til, at knapt tre ud af fire unge vælger at blive konfirmeret. Antallet er faldende. I 2000 blev 79 pct. af de unge konfirmeret, i 2004 var tallet faldet til 71 pct. Tallene dækker over store forskelle, når man ser på landsplan. I Aalborg Stift blev 81 pct. af de unge konfirmeret i 2004, mens det i Københavns Stift kun var 44 pct. Det er dog ikke nødvendigvis tegn på manglende tro hos de unge. Godt halvdelen af teenagerne tror på Gud, og det er godt 10 pct. flere end for 10 år siden. Inden konfirmationen Inden de unge kan blive konfirmeret, skal de være døbt og have deltaget i konfirmationsforberedelse. Forberedelse og konfirmation foregår normalt, når de unge går i 7. eller 8. klasse. Om det er det ene eller det andet år, bestemmes lokalt af præster og menighedsråd, og forberedelsen lægges efter aftale med kommunen. Nogle steder foregår det inden for almindelig skoletid, mens det andre steder er en kombination af weekender, efter skoletid og om aftenen. Højtid eller fest Oprindeligt var konfirma-tionen en højtidelig dag, som skulle bruges til eftertanke. Det var først i begyndelsen af 1900-tallet, at konfirmationen blev forbundet med fest, som man ser det i dag. I 1950'erne var det at holde en konfirmationsfest blevet til en tradition, og i dag mener en stor del af forældre til børn, der skal konfirmeres, at konfirmationen først og fremmest er en anledning til at kalde familie og venner sammen. Kun hver fjerde forældre opfatter konfirmationen som en religiøs begivenhed. Der er nok heller ingen tvivl om, at nyt tøj, fest og gaver tiltaler mange af de unge, men samtidig er de også optaget af de store spørgsmål som liv, død, kærlighed, ritualer og overgangen til voksenlivet, som indgår i konfirmationsforberedelsen. Konfirmationen er stadig en form for markering af overgangen fra barn til voksen, men der er sket en del siden de tider, hvor pigerne i forbindelse med konfirmationen fik en lang sort kjole og en "voksen" frisure, og drengene måtte begynde at ryge og gå med lommeur. Borgerlig konfirmation Selv om den unge ikke skal konfirmeres i kirke, er det alligevel mange, der godt vil markere overgangen fra barn til ung. En alternativ indgang til de voksnes verden stammer fra 1915, hvor Foreningen for borgerlig konfirmation for første gang arrangerede borgerlig konfirmation for de 14-16-årige. Foreningen eksisterede indtil starten af 1970'erne, men de arrangementer, som foreningen tidligere stod for, er i dag overtaget af børne- og ungdomsorganisationen DUI-Leg og Virke, og borgerlig konfirmation har skiftet navn til nonfirmation eller ungdomsfest. Festen Familien overværer i kirken som regel konfirmationen, men mange steder er pladsen begrænset, så det kun er den nærmeste familie, der er med. Der kan være lidt tid, fra man kommer tilbage fra kirken, til selve festen begynder. En god køreplan for festen er at starte med en velkomstdrink, mens gæsterne samles. Middagen må godt være ganske traditionel. En rund-spørge har faktisk vist, at de fleste unge foretrækker en helt traditionel middag med suppe, steg og is. Når man har sat sig til bords, starter man med en velkomstsang, inden forretten spises. Så kan konfirmanden begynde at krumme tæer, for nu er det tid til, at far eller mor skal holde deres tale for dagens midtpunkt, og måske har de oven i købet skrevet en sang Herefter serveres hovedretten. Så følger taler og sange fra bedsteforældre, faddere, søskende og andre, der har noget godt at sige om konfirmanden. Så spises desserten, og endelig kan konfirmanden komme til at holde den tale, som har brændt i lommen under hele middagen. Nogle konfirmander vælger i stedet at takke i en sang, og det kan være mindre ubehageligt, hvis konfirmanden ikke ønsker at være alt for meget midtpunkt. Konfirmationsfesten begynder ofte til middag, så det er sjældent en fest, der trækker sent ud. Blå mandag Det kan det til gengæld gøre, når de unge fejrer blå mandag. Det er mandagen efter konfirmationen, hvor konfirmanderne mødes til fælles morgenmad, tager på bytur for at spendere nogle af konfirmationspengene og slutter af med fælles spisning. For nogle konfirmander bliver dagen mindre sjov. Det er nemlig også blevet en temmelig kedelig tradition, at konfirmander får stjålet deres penge eller nogle af de indkøbte ting, når de færdes rundt i byen. Som forældre til konfirmander er det en god ide at aftale med de unge, hvad der skal foregå, og også sørge for, at de unge nemt kan få fat i nogle forældre, hvis der opstår problemer. Rundt i landet arrangerer man også fælles blå mandage, så dagen kommer til at foregå under mere organiserede forhold. Det er som regel kommune, skole og institutioner, der står for arrangementerne. Indholdet kan være alt fra en tur på go-card-banen, tur til forlystelsespark til sodavandsdiskotek, og så er det jo stadig skoledag dagen efter! (LNB)