En park på 6x7 meter

Med masser af dejlig fuglesang som underlægningsmusik, byder Jonna Petersen, kendt fra Tv-serien Hokus Krokus, velkommen i haven ved Åbyhøj i Århus. En gammel baggård er i Jonna Petersen og hendes mands hænder blevet til den skønneste grønne oase med stort voliere med masser af fugle i. Haveeksperten bor i et gammelt og rigtigt idylisk villakvarter, hvor flere af husene er bygget op af nedbrydningsmaterialer fra verdensudstillingen i sidste århundrede. - Der var en stor verdensudstilling i 1906 - eller 1907, ude ved Marsellisborg Slot, inden byen kom derud. Da udstillingsbygningerne blev rykket ned blev de genbrugt - således er vores hus bygget op af genbrugsmaterialer herfra, af en gamnmel købmand som havde flere penge end de fleste. Huset, på 160 kvm hus og have i grundareal, var oprindeligt beregnet til 4 familier, men i 1960 blev det lavet om til to-families hus og vi flyttede ind i denne ende i 1975. Hvordan var haven så den-gang? - Da vi overtog huset var der fælles lokum i haven - det var et muret dobbelt toilet - så man kunne snakke sammen, det må have være ganske hyggeligt. Haven havde fungeret som baggård med bar jord - en praktisk have - med solbær buske m.m. der kunne bruges til madlavning. Ydermere var der grønne liguster hække og tre gamle frugt træer - vi diskuterede om de skulle fælles men vi lod dem stå for at give lidt højde. Nu er de begyndt at blive trætte - æbletræet faldt sidste år, så nu er det kun Victoria blommetræet tilbage. - Vi startede med at rydde op herinde - der lå gamle kampesten i jorden - og så startede vi, til naboernes store forundring med at fjerne alt underlag og så lagde vi rullegræs på - det havde naboerne ikke set før - tilbage i 1975. Er det samme græs der ligger der endnu? - Altså vi har lappet lidt - der er jo meget skygge herinde, og der hvor vi går bliver det slidt. Vi lapper lidt og giver det et skud gødning et par gange om året. Og så lader vi græsset ligge når det bliver slået - vi starter i foråret med at lufte den lidt og banke den ellers passer den sig selv. Så jo, det er faktisk det samme græs. Der er ingen bar jord herinde, så vi har jo måtte prioritere hvad vi har plads til af store planter. Det har det da ikke lige godt altsammen, noget får ikke nok sol, står i for smalt et bed og har svært ved at få næring, men så må vi jo skifte lidt. Vidste du hvordan haven skulle se ud ? Jeg vil sige at det kom helt af sig selv - vi var unge havde ingen penge, så vi måtte bruge de materialer vi ligesom havde til rådighed. Så der lå jo de her store natursten i haven. Planterne og bassinet er kommet til senere. Ved siden af plankeværket var der et lille hus beklædt med træskaller det var så hyggeligt, men der skete det at en tursitbus var parkeret ovre ved kirken, og chaufføren havde glemt at trække håndbremsen, så pludselig stod den hernede imellem husene, den væltede temmelig meget, så vi måtte finde på noget andet. Hvordan er haven nu? Når min mand beskriver den for gæster, så starter han altid med at vise vollieret går venstre om om parken, som han siger, så kommer man til søen med åkander og springvand i og fortsætter man vid-ere ned i parken, så kommer man til frugthaven og så slutter man samme sted som man startede - hele 6x7 meter! Haven er så lille og så skyggefuld at det er meget begrænset hvad vi kan have og så få steder vi kan få roser til at gro - vi har i store træk kun grønne planter altså bladgrønt og stedsegrønt, rhondendedron og efeuen giver lidt farver om vinteren. Den store sørgecypres giver lidt højde til huset, nu er den nået de her 4-5 meter, så nu er den så stor at nu giver den for meget skygge - så den må op en gang i mellem og klippes til. Tynde den lidt ud og klippe den til, det er en årlig begivenhed fordi nu må den ikke blive større - det er problemet med en lille have - du skal hele tiden hakke ned og tilbage, for at den ikke skal tage det sidste smule sol herindefra. Solen står op kl. ca. 10 herinde i højsommeren og forsvinder kl. 19-20 det fortæller også om hvor meget lys der så er herinde om vintren - det drejer sig om 2-3 timer. Vi planter sommerblomster - mest flittigliser de kan klare det. Vi har eksperimenteret, men det kniber med at finde noget der kan klare skyggen - det bliver måske til et par enkelte stauder som kan klare halvskygge - f.eks. hostaer og bregner, i store træk bundfyld og så nogle klematiser der kan få næsen op så vi kan få glæde af blomsten. Ellers er det sommerblomsterne der lyser op i farver som skiftes rosa og lilla. I år er det lyserøde og lilla flittigliser - vi skal have så meget knald på farveladen som muligt om sommeren. Det er rart at komme hjem til en velplejet have efter en hård arbejdsdag. Vi bruger max. 2-3 timer om ugen herude med klippe græs og sætte vippevanderen på 2-3 timer. Min mand og jeg passer haven - men jeg får lov til at plante til lige før grundlovsdag - sætte sommerblomter. Haven er jo hvad jeg vil betegne det - en stor terrasse eller baggård - ligesom folk har inde i byen - mange vælger jo at lægge fliser men det synes vi er en skam og ærgerligt - vi kan jo godt lide følelsen af at komme ud og få græs under tæerne sådan en sommedag. Vi bruger som sagt max 2-3 timer om ugen på vedligehold Så argumentet med at man skal bruge alt for meget tid holder ikke. Jeg holder på, at skal man have en pæn flisebelægning og holde den ren, komme sand på, fjerne alger, ukrudt o.s.v. - så er der faktisk mere arbejde ved det, end at gøde plænen et par gange om året og fylde blomster på. Man bør plante haven til så den passer én selv - det har vi gjort. Der er ingen bar jord, tværtimod kæmper vi med at klippe lidt, så de får luft. Hvordan med fuglene? Vi ville gerne have flere volierer, men så skal haven lægges om og der halter den lidt, for energien er ikke den samme som for 30 år siden, vi har ikke lyst til den store omgang med at lave haven om nu. Alt skal nemlig ind gennem kælderen eller gennem smøgen der er en 1 meter bred. Vi kan ikke få maskiner ind - alt skal ind med håndkraft, og vi er jo ikke 25 år mere, så det er altså også en hindring. Hvordan har du det med fysisk arbejde? Jeg kan godt mærke at jeg har plantet, gravet og jordbehandlet i 30 år - med spade - det kan da mærkes. - Jeg har et populært tilnavn i firmaet, det fandt jeg ud af ved en julefrokost - jeg overhørte to der jokede med hinanden: "Hva så, kan du godt holde hende rendegraveren ud?" . Det havde jeg aldrig hørt før, men det blev vist også kun brugt når jeg ikke var tilstede - men det er nok et tegn på, at jeg graver meget, eller ikke ka' følge med eller jeg er for hidsig med spaden, der var måske en nemmere måde at slippe om det på! Men det er jo mit handicap at jeg ikke har været vant til at bruge maskiner - det lærte vi jo ikke, da jeg stod i lære.