- Vi tager chancen!
Behovet for plejehjemspladser i Hvidovre presser sig på. Derfor bliver det svært at leve op til regeringens løftede pegefinger, der siger at kommunerne maksimalt må have en årlig vækst på 0,5 procent
l Hvidovre Kommunes økonomi har det - efter omstændighederne - godt. - Der er penge i kassen og vi slap "nådigt" med et træk på 16 millioner i forbindelse med Kommunalreformen, siger borgmester Britta Christensen... Borgmesteren fortæller til Hvidovre Avis, at Hvidovre i en ganske nær fremtid kommer til at mangle plejehjemspladser til kommunens ældre: - Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi gør noget. Vi skal således i løbet af de næste tre år have etableret yderligere 72 til 80 plejehjemspladser... Britta Christensen anser det ikke for noget "problem" at finde det økonomiske grundlag for selve etableringen af plejehjemspladserne. Problemet kan dog blive den årlige drift af de mange nye pladser: - Det koster altså omkring 400.000 kr. om året at drive én enkelt plejehjemsplads. Og prøv så at gange det beløb med 72 eller 80! Finansminister Thor Pedersen har sagt, at kommunerne højst må have en årlig vækst på 0,5 procent. Det bliver svært for os at overholde dette. Men jeg tror faktsik ikke, at en minister eller Folketinget bagefter vil komme efter os, fordi vi har bygget de nødvendige plejehjemspladsaer til kommunens ældre. Så vi tager chanchen... oas Læs nytårsinterview med borgmesteren på side 3.