Når datteren tager stoffer
Pigen kommer hjem. Sent. Smider skoletasken oveni skostativet. Vand. Med slubrende iver forsøger hun at tømme Hvidovre Vandværks reservoire for livsvigtige mineraler. Med dybe hivende åndedræt og vand dryppende fra hagen, vender teenageren sig rundt. Der står de, dem hun holdt så meget af, men som nu spiller på et andet hold. De er på skole-arbejde-rengørings-holdet. Fornuftens disciple, som selv engang var vilde og vovede. Fuck. Busted. Sekunderne er ikke mere sekunder, men derimod sæsoner af forbud, påtale og afstraffelse. Hun vidste, hvad der var i vente. Hun kunne jo se den pose med hash-klumpen i faderens hånd. Han angreb hende, med det samme hun vendte sig om. Det tog hende lidt tid at vænne sig til de smældende høje og angribende ord, som faldt ned over hende som bomber. To centimeter fra hendes næse stod han. Hun havde svært ved at fokusere på den korte afstand. En skærende ånde af tobak, fik hende til at dreje hovedet. Hvilket udløste et - "KIG på mig, når jeg taler til dig!". Og han fortsatte. - "Hva' fanden er det, mor finder i din jakkelomme?" Han stod med en lille plast "luk-let"-pose, og viftede med den nærmest triumferende. Højst to gram hash var der i posen, faktisk den klump, som hun havde ledt desperat efter i to dage. Hun huskede ikke så godt mere. Mor stod i baggrunden under emhætten og sugende alt kraft ud af en hårdt rullet smøg - tårerne løb uden stop nedad kinderne. Skuffende. Opgivende. Bange. Sådan havde hun aldrig set sin mor før. Hun selv, var ikke dybfølt berørt af situation, hun var blevet mere følelseskold, efter hun havde fundet ro i hashen. Det var mere konsekvenserne, som nagede hende. Stuearrest, prædikener og sikkert som amen i kirken - efterskole. Der kom den - med 200 km/t. - "...og derudover har vi besluttet at sende dig væk fra det dårlige selskab, som du er landet i. Så kan du sidde oppe i Thisted, og tænke over tingene". ...han havde lyst til at give hende en flad, så hun vågnede som fars lille pige igen. Han kunne godt se, at hun var blevet tyndere end normalt, men havde troet, at det var en del af hendes fysiologiske udvikling. Smidt op på sit værelse. Havde han taget for hårdt fat i armen, da han slæbte hende op ad trapperne? Han var ked af det. Hvad havde de som forældre gjort galt? For lidt omsorg? Opmærksomhed? Han bebrejdede sig selv. Hans barn - hans ansvar. Tjjuuu, et sug i mellemgulvet ramte ham... Hvad ville de sige i håndboldklubben og omgangskredsen - hvis dette kom frem? bak