Ny kvinde i formandsstolen
Ib Gunnar Larsen har efter næsten 20 år valgt at stoppe som formand for tennisklubben
l TENNIS: Tirsdag den 28.februar afviklede Hvidovre Tennisklub den årlige generalforsamling i klubbens lokaler, på Hvidovre Stadion og det blev en hændelsesrig aften. Efter at have været formand siden 1987, valgte Ib Gunnar Larsen tirsdag aften at gå som formand i Hvidovre Tennisklub. - Ib Gunnar Larsen har tegnet bestyrelsen i tennisklubben i knap 20 år og har med sit hårdt arbejdende sind gjort en utrolig indsats for Hvidovre Tennisklub, udtaler Thomas Skouboe fra klubben.. - I hans tid som formand har Hvidovre Tennisklub gennemgået en rivende udvikling. Ib Gunnar Larsen har blandt andet været med til at modernisere klubben. Han har gennem sin utrættelige formandsstil været med til at gøre Hvidovre Tennisklub til en af landets mest aktive tennisklubber... - Han har om nogen været drivkraften bag flere større projekter og mange kampe i Hvidovre Tennisklub. Klubbens koncept med en fuldtidsansat sportschef og indendørs tennisfaciliteter med to indendørs tennisbaner, er blot to af de større projekter, der er gennemført under den nu afgåede formand. Han har i høj grad været synonym med Hvidovre Tennisklub, såvel internt i klubben, som eksternt i Hvidovre og "tennis-Danmark", og klubben kan være ham meget taknemmelig for den flotte indsats, han har lagt i klubben i mange år. Ny formand/kvinde Ny formand blev den 39-årige Karina Lucas Hinrichsen . Karina flyttede blot sidste sommer tilbage til Danmark for at skabe sig en tilværelse her med sin franske mand, og parrets 3 børn. Familien bor i Hvidovre, og alle spiller tennis i Hvidovre Tennisklub.... - Som om dette ikke skulle være nok, havde næstformand, Thomas Skov, ligeledes valgt at trække sig fra bestyrelsesarbejdet. Her kom til gengæld en gammel kending tilbage i det frivillige arbejde. Mikkel Andresen, tidligere formand for spilleudvalg, tiltræder som ny næstformand og assistance til den nye formand... - Begge kandidater var opstillet af den resterende bestyrelse, hvorfor der ikke umiddelbart er grund til at tro, at tennisklubben markant ændrer kurs. Dog vil såvel formand som næstformand nok gøre deres for at præge fremtiden for Hvidovre Tennisklub…eb