Er du Danmarks bedste til street-fodbold
Kvalifikationskampe i Hvidovre Stationscenter
10 og 13 årige skal nu kæmpe om at blive Danmarks bedste streetfodboldhold i B.T. DribleTour 2006! Turneringen løber af stablen her hen over foråret og der spilles kvalifikationskampe over hele landet, her i Hvidovre sker det i Hvidovre Stationscenter på fredag den 28. april kl. 15-19. StreetTour-finalen spilles lørdag den 3. juni i Kolding, hvor de lokale vinderhold mødes og spiller om den store pokal - sjællandske hold får transportudgifter betalt for spillerne og to voksne. Der dystes om mange fede præmier, bl.a. 1. præmien på 15.000 kr. til holdet, og et sjovt og udfordrende ophold på B.T. SportsCamp i juni 2006. Og det er ikke det eneste - den tidligere Brøndbyspiller Allan Ravn vil blive tilknyttet som holdets egen træner.