Skoleelever mødtes igen efter 50 år...
Der var gensynsglæde og der blev snakket om mange muntre oplevelser, da gamle skoleelever fra Strandmarksskolen mødtes igen efter 50 år. Det foregik i fredags hos BIRTHE og OLE NØRGAARD i deres hjem på Dansborg Alle. Her ses de 11 fremmødte sammen med deres gamle lærer og skoleinspektør, P.G. HANSEN, der fornylig fyldte 90 år.