Hvordan bliver vi hørt i folkeskolen?

Et elevråd er en slags demokratisk forsamling af en blanding af skolens elever. Det er helt fra 0. klasse til og med 10. klasse. Der er for alle klasser på skolen, 1-2 elever som sidder med i hvert elevrådsmøde. Elevrådsmøderne er ca. 1 gang om måneden, udover møderne er der også enkelt arbejde. I møderne sidder der en formand, næstformand og en kontaktperson, som styrer møderne. Eleverne fortæller så, hvad de synes om skolen, om der er noget, vi kan gøre bedre, har vi det godt og bliver vi hørt på. Det er en meget vigtig rolle, i sådan en demokratisk forsamling, at vi bliver hørt på. Alle skal kunne ytre sig på alle mulige måder, alle skal kunne sige deres mening, selvom der er nogen som måske er utilfredse. Elevrådet er med til at gøre skolen livlig, til at få sagt nogle ting, som man i skolebestyrelsen ikke tænker over, for så skal alting dreje sig om penge. Det bedste er vel, at vi elever har det godt, får god indlæring og fungerer godt sammen! Elevrådet er også med til at præge skolens indhold: Er der nogle gode steder at opholde sig i frikvarterene? Kan vi lære noget, når vi sidder i klasseværelserne, eller lugter der for meget af gamle madpakker, så man ikke kan koncentrere sig? Eller er der ikke nogen gårdvagter, som går rundt og passer på os? Alle de ting er elevrådet med til at kunne forbedre. Som elevrådsformand er det hans/hendes ansvar, at alle de forslag eleverne kommer med, bliver bragt til skolebestyelsen. Skolebestyrelsen kan tage dem til efterretning og komme med deres udtalelse om det kan lade sig gøre. Det er bare ikke alle forslagene, som kommer igennem. Man drøfter tingene mellem lærere, forældre og skolens ledere. Man bliver som formand for elevrådet nødt til at kæmpe, så eleverne kan få tingene sagt. Man skal kæmpe for, det er eleverne som får deres vilje. Det er os, der skal lære, det er ikke lærerne, de skal bare gøre deres arbejde. Men som elever er det os som skal høres på. Elevrådet kan også komme med forskellige forslag, som at lave noget sjovt for eleverne. Det kan være rengøringsdag en uge, hvor eleverne selv gør rent, og ser hvordan det er man holder orden, så man lærer man ikke skal gå og svine skolen til, for det er ikke sjovt i sidste ende. Det kan også være en idrætsdag hvor eleverne får noget motion, som folketinget præger eleverne til noget oftere, noget som sker i skoletiden, men som handler om nogle forskellige fag. Men eleverne oplever det bare på en anden måde, end at sidde med næsen nede i en bog. Eleverne synes for det første, det er sjovt, men for det andet lærer de måske nogle ting, som de ikke ville lære i en bog. Så man prøver på en anden måde at give eleverne en anden indlæring. Det kan man sige, også er med til at forbedre en skole. Elevrådet består ikke i, at man kan pjække fra timerne. Hvis man virkelig godt vil det demokratiske liv, så skal man også gøre en indsats. Mange elever tror, at når man er elevrådsrepræsentant for en klasse, så kan man bare smutte til møde, og så slipper man for timerne. Men nej, man skal virkelig gide arbejdet, man skal kunne præstere noget. Noget man synes er forkert, som burde laves om på skolen. Idet man er elevrådesrepræsentant, kan man også komme på nogle ture, hvor man diskuterer forskellige ting, om elevrådsarbejdet. Hele elevrådet tager afsted en weekend, man har måske et emne med, ellers tager man afsted for at styrke det sociale i elevrådet. Man får snakket om problemerne, og snakker om hvordan vi får det bedre. Eller hvad kan vi gøre for at lave det bedre. Når man har været i elevrådet, er man væsentligt bedre til at kunne argumentere for sine holdninger. Det gør også meget, når man skal ud i livet, og på en anden måde, klare sig selv.Cecilie Thing