Hvorfor synger Susi Hyldgaard i Hvidovre?
Fyraftenskoncert i byrådssalen næste torsdag
- Kom til "Spil Danmark Sammen" fyraftenskoncert for Hvidovres ansatte og borgere i Byrådssalen på Rådhuset, torsdag den 26. oktober kl. 17.00, opfordrer Holger Steinrud, Hvidovre Musikskole. På den landsdækkende Spil Dansk Dag torsdag den 26. oktober, afholdes en række koncerter under titlen "Spil Danmark Sammen". Her i Hvidovre optræder den Grammy-vindende sanger-inde Susi Hyldgaard sammen med Hvidovre Musikskoles Band "Jazz Intimate" i byrådssalen på rådhuset kl. 17-17.45. Det er en særlig invitation til rådhusets ansatte som blot skal træde ned fra skrivebordsstolen for at få denne gratis musikalske oplevelse, koncerten er desuden åben for alle Hvidovres borgere, som har lyst til at få en spændende musikalsk oplevelse. Susi Hyldgaard er aktuel med CD udgivelse "Bluch", desuden fik hun i år 2000 en Grammy for bedste Crossover CD. Koncerten arrangeres af KODA og Hvidovre Musikskole.