VUC i "opbrud"

Sidste uge stod i opbruddets tegn på VUC på Åmarksvej i Hvidovre. Den normale undervisning i de kendte skolefag på faste hold var afløst af en "renæssanceuge", hvor hele skolen var omdannet til et kulturmarked for kursisterne med frit valg mellem masser af foredrag om renæssancen: Om kunst, kultur, filosofi og historie, om de danske kvinders situation, pesten, det nye verdensbillede, romertal og arabertal, tidsmåling og kalender. Når kursisterne blev trætte af at lytte, kunne de i stedet se Shakespearefilm, lære renæssancebroderi og perspektivtegning eller bage kager efter renæssanceopskrifter. Og eftermiddagene kunne afsluttes med udflugt til Rosenborg og Nationalmuseet, hvor der er særudstillinger i anledning af renæssanceåret. Mandag morgen var der en del forvirring på gangene over den anderledes måde at gå i skole på: Hvor var klassekammeraterne blevet af? Hvor skulle man gå hen, når en fremmed lærer holdt foredrag i klasseværelset for kursister, man ikke kendte? Forvirringen var selvfølgelig ikke planlagt, men når det kom til stykket, var den måske en meget nyttig følelse at have som introduktion til livet i renæssancen. - Renæssancen (ca. 1500-1650.) er den første periode i nyere europæisk historie, hvor man begynder at bryde med autoriteterne, fortæller lektor Paul Jørgensen: - Reformationen var et brud med de kirkelige autoriteter. Italienske bystater indførte et slags demokrati. Talsystemet ændredes fra romertal til arabiske tal, som er et langt mere smidigt og praktisk system. Og de store opdagelser udvidede både den åndelige og den geografiske horisont voldsomt: Man opdagede Amerika og Østen, og der blev sat alvorlige spørgsmålstegn ved hele middelalderens livsopfattelse. Et så omfattende opbrud skabte selvfølgelig stor usikkerhed og modstand, selv om det foregik over flere generationer... Paul Jørgensen er en af initiativtagerne til renæssanceugen på VUC og en af ildsjælene bag den praktiske gennemførelse. Da han vidste, at 2006 var udråbt til renæssanceår, fik han under Muhammed-krisen den tanke, at en uge med renæssancen som fælles tema på tværs af alle faggrænser var en fremragende lejlighed til at slå et slag for europæisk kultur og demokrati, ytringsfrihed og debatkultur på VUC. Samtidig fik VUC's lærere lejlighed til at vise, at de kan andet end det, der står i deres fagbekendtgørelse. Og kursister, der aldrig før havde været på et museum, blev lokket med på både Nationalmuseet og Rosenborg. For alle på VUC blev renæssanceugen en nyttig demonstration af, at man godt kan lære noget på en helt anden måde end ved almindelig klasseundervisning, og at det kan vise sig at være meget inspirerende, selv om opbruddet fra hverdagens rutiner skaber forvirring og frustration i starten.