Han viste sine smukke fugle frem
I søndags tog mange Hvidovreborgere imod tilbuddet om ganske gratis at komme på besøg og kigge på de mange smukke fugle hos Jens Karlsen i haven på Frydenstrands Alle. Landsorganisationen Danske Fugleforeninger hvorunder Vestegnens Fugleforening, med hjemsted i Hvidovre hører under, holdt nemlig "Åben volieredag". Jens Karlsen, der har masser af bl.a. flotte papegøjer og parakitter, kunne ydermere fremvise nogle nyfødte fug-leunger for de fugleinteresserede besøgende.